23948sdkhjf

Ikea-tøjdyr giver knap en million til fattige børn

Pengene skal gå til undervisning af børn
Hver gang Ikea solgte et tøjdyr eller en eventyrbog i perioden fra 8. november til 2. januar, donerede Ikea Foundation 1 euro til UNICEF og Red Barnet.

Under kampagnen blev der solgt mere end 111.000 tøjdyr i Danmark, svarende til 835.000 kroner, og donationen fra salget skal nu bruges til at give børn i nogle af verdens fattigste områder adgang til en uddannelse.

På verdensplan er der i kampagneperioden solgt 11,1 millioner tøjdyr og eventyrbøger, hvilket giver en samlet donation på 11,1 millioner euro (82,7 millioner kroner).

Siden 2003 har Ikeas tøjdyrskampagne indsamlet 88 millioner euro (655,6 millioner kroner) til UNICEFs og Red Barnets arbejde med at forbedre uddannelses- og levevilkårene for udsatte og marginaliserede børn i 46 lande.

Danske kunder havde igen i år mulighed for at videredonere tøjdyr og børnebøger til lokale formål igennem ”Give twice”, hvor de kunne indlevere de købte bamser og bøger ved varehusets udgang, og dermed både hjælpe globalt og støtte lokalt. Det betyder, at Ikea Danmark har sendt over 5.000 bløde bamser videre til udsatte børn i de fem varehuses lokalområder gennem Børnenes Kontor i Aalborg, Aarhus og København samt Red Barnet i Odense og Børnehjælpsdagen i Taastrup og omegn.


Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125